Værkfører hos Almas Agro A/S

Vi søger en aktiv og energisk frontfigur på værkstedet i Hvam. Vi søger værkføreren, som finder det naturligt at gå forrest – og som er klar til et job med masser af udfordringer og muligheder.

Hos Almas Agros afdeling i Hvam tilbydes frie rammer, hvor du bliver en del af forretningens daglige lederteam. Vi søger en stærk ledertype, der ledelsesmæssigt er i besiddelse af naturlig pondus, er vant til at lede og gå forrest samt har en synlig ledelsesstil med en praktisk tilgang, der skaber resultater og opbakning i organisationen.


Dine arbejdsområder
Som værkfører får du stor indflydelse på alle forretningens arbejdsgange.
Dine primære arbejdsopgaver bliver således:

  • Personaleledelse, herunder motivering og planlægning af arbejdsdagen 
  • Kort- og langtidsplanlægning, så der sikres en høj produktivitet
  • Kundeservice, herunder opsøgende kundekontakt og reklamationshåndtering
  • Kvalitetssikring af det udførte arbejde 
  • Professionel og individuel rådgivning til kunderne
  • Sikre at både værkstedet og vores arbejdsgange er præsentable og professionelle 
  • Budgetansvar for din afdeling og håndtering af fakturering, både internt og eksternt


Dine kvalifikationer
Som person har du veludviklede forhandlingsevner, og du sætter en ære i at få skabt gode samarbejdsrelationer. Din lederstil er åben, synlig og præget af engagement og godt humør. Derudover forventer vi, at du:

  • Har en relevant uddannelse og baggrund med en god forståelse for landbrugsmaskiner og ikke mindst landmanden
  • Har kendskab til og forståelse for landmandens behov
  • Aldrig går på kompromis med kvaliteten i det arbejde du sender ud af værkstedet – det er hele vores fundament, og det værner vi meget om
  • Er struktureret, selvkørende og sætter en ære i at yde dit bedste hver gang
  • Du er villig til at gå foran og lægge den arbejdsindsats som stillingen kræver. Du skal vise vejen - specielt i sæsonerne, hvor tingene går rigtig stærkt, og kunder og kollegaer alle har brug for dig


Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har min. 5 års mekanikererfaring - muligvis også værkførererfaring
  • Har IT-erfaring, hvor både Office 365, Navision og generel IT er en naturlig del af din dagligdag
  • Som minimum kan læse og skrive engelsk eller tysk på basalt niveau.


Vi tilbyder
En selvstændig fuldtidsstilling med gode udviklingsmuligheder. Du kommer til at arbejde i en flad og uformel organisation, hvor der er høje forventninger til kvalitet og resultater. Du får et arbejde, hvor ingen dage er ens og der er højt til loftet. Du tilbydes løn efter kvalifikationer.


Arbejdsadresse
Almas Agro A/S, Hannerupvej 21, 9620 Aalestrup. Se på kort.

 

 

 

 

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning og CV til srk@almas.dk hurtigst muligt. Marker din ansøgning ”Værkfører.”

Vi inviterer løbende til ansættelsessamtaler.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Yderligere info

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte

Stig Risdahl Knudsen
Adm. direktør
Tel 2222 2430

Leo Størup
Eftermarkedschef
Tel 2222 2424

Om Almas Agro A/S

Om Almas Agro

Almas Agro A/S har siden 1956 været en væsentlig leverandør af maskiner til landbruget, bl.a. som autoriseret CLAAS forhandler siden 1959. Fra afdelinger i Brønderslev og Hvam leverer 30 engagerede medarbejdere maskiner, reservedele og service af højeste kvalitet.

CLAAS landbrugsmaskiner

CLAAS er en af verdens største producenter af landbrugsmaskiner og har hovedsæde i Harsewinkel i Tyskland. CLAAS er markedsledende i Europa inden for mejetærskere og en af verdens førende producenter af traktorer, ballepressere og høstmaskiner. 

Danish Agro koncernen

Almas Agro A/S er en del af Danish Agro koncernen, som består af ca. 100 agroindustrielle selskaber i ind- og udland. Alle har den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter.