Senior Change & Implementation Manager

Kan du styre implementeringen af en global Microsoft Dynamics 365 løsning? Brænder du for at arbejde med projektledelse i en større international virksomhed? Så er vores stilling som Senior Change & Implementation Manager for vores Microsoft Dynamics 365 implementering til Danish Agros Maskindivision lige noget for dig! 

Danish Agro koncernen har over de seneste år intensiveret sine aktiviteter inden for salg og service af landbrugsmaskiner i hhv. Danmark, Norge, Sverige, Finland, Estland, Letland, Litauen, Polen og Tjekkiet og driver i dag maskinsalg i de nævnte lande. Vi søger derfor en erfaren Senior Change & Implementation Manager, som har lyst til at arbejde med at styre udviklingen af vores Microsoft Dynamics 365 løsning samt sikre den fortsatte udrulning heraf i Danish Agros maskindivision. Du vil have et tæt samarbejde med en række interessenter, både internt i organisationen, men også eksternt. 

Støtte forretningen med implementering af værdiskabende tiltag 
Som Senior Change & Implementation Manager har du en dyb forståelse for den operationelle forretning og det bliver din fornemste opgave, at sikre en optimeret drift med fokus på effektivitet og omkostninger såvel som indtjeninger på tværs af lande. Gennem tæt dialog med ledelsen i alle virksomheder samt fagligt ansvarlige sikrer du implementering af ensartede principper omkring praksis og processer og overholdelse af disse. Jobbet indebærer derfor en del rejsedage, hovedsageligt i Østersøregionen – dog vil møder også kunne klares via Microsoft Teams.

Arbejdsopgaverne vil derudover være: 

  • Deltagelse i projekter og deres ledelse inden for både IT- og forretningsprojekter 
  • Støtte udviklingen og definitionen af SOP Standard Operating Procedures  
  • Support til ledelsen af M365 ift. planlægning, koordinering og kommunikation 

Erfaren profil med stærk forretningsforståelse 
Du skal være uafhængig og proaktiv i din opgaveløsning, da stillingen er meget selvstændig. Vi har brug for en stærk projektleder, som kan sikre det optimale design, udvikling og implementering af store komplekse projekter. Det er vigtigt at du kan have mange bolde i luften og til enhver tid har fokus på projekternes tidsplan, faser og budget. 

Derudover forventer vi: 

  • At du har minimum 10 års dokumenteret erfaring med økonomistyring eller marketing samt indgående kendskab til B2B og B2C-salg  
  • Du er god til at samarbejde både internt i organisationen men også med eksterne partnere 
  • Du er vant til at arbejde i et internationalt miljø 
  • At du tør udfordre nuværende arbejdsgange og har stort fokus på resultater 
  • At du arbejder løsnings- og resultatorienteret 
  • Du behersker både dansk og engelsk flydende i skrift og tale 

Vi tilbyder 
Hos Danish Agro Machinery bygger vores fundament på samarbejde, og vi har en grundlæggende tro på, at vi er stærkere sammen. Vi tilbyder således en arbejdsplads, hvor vi udvikler i fællesskab – på tværs af afdelinger, kompetencer og landegrænser. Medarbejderne er vores vigtigste ressource, og vi gør os umage med at skabe de bedste rammer for trivsel, udvikling og indflydelse.  

Er du interesseret? 
Synes du, at stillingen lyder spændende, så send os gerne din ansøgning og CV i dag eller hurtigst muligt ved at klikke på ”Søg stillingen”. Vi forventer at afholde samtaler løbende, og vi stopper søgningen, når den rette kandidat er fundet. 

Vi tror på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Vi opfordrer derfor alle interesserede – uanset baggrund – at søge stillingen. 

Vi håber at høre fra dig! 

 

En international landbrugskoncern 
Vi vil skabe værdi! For landbruget. For landmanden. Og for medarbejderne. 

Danish Agro Machinery er en del af Danish Agro, hvor vi er mere end 5.200 kolleger fordelt på 100+ selskaber i 17 lande. Fra marken til skærmen er medarbejderne kernen i vores evne til at skabe værdi og udvikle fremtidens landbrug. De sikrer nemlig, at vi kan spille en afgørende rolle i branchens digitale og grønne omstilling – og at vi hver dag hjælper landmanden med at dyrke fødevarer i verdensklasse. Og vi har også brug for dig! 

Jobinfo

Arbejdsplads
Danish Agro Machinery Holding
Kornmarken 1, 8464 Galten, Denmark
Se lokation på kort

Ansøgningsfrist
Så hurtigt som muligt

Start dato
Så hurtigt som muligt

Opret en jobagent

Matcher jobbet ikke dine kompetencer og ambitioner? Opret en jobagent og få direkte besked på mail, når relevante stillinger bliver slået op.

Yderligere info

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte

Jens Skifter

CEO, Agribusiness Machinery

+45 2780 0106

jesk@danishagro.dk

Bo Jeppesen

CFO, Agribusiness Machinery

+45 2053 5606

boje@da-machinery.dk

 
OM DANISH AGRO

Danish Agro er ejet af 8.350 danske landmænd, og vores vigtigste opgave er at være den bedst mulige samarbejdspartner for vores ejere og kunder og skabe størst mulig værditilvækst for de landmænd, vi samarbejder med.

 
OMFANG

Vi er en af de største og mest betydende partnere for landbruget i Østersøregionen. Koncernen beskræftiger mere end 5.000 medarbejdere fordelt i seks forretningsdivisioner og cirka 100 datterselskaber i 17 lande. 

 
MARKEDSLEDER

Vi er blandt de førende på vores felt, også uden for Danmark, og alt, hvad vi gør, gør vi for at være den bedst mulige samarbejdspartner for landmænd, der kræver produkter, serviceydelser og medarbejdere af høj kvalitet.

 
CULTIVATING VALUE

Vi er med fra jord til bord, og det er vi rigtig stolte af. 

Vores daglige fokus er at skabe og sikre værdi for vores ejere og kunder – vi kalder det
Cultivating Value.

Oplev Danish Agro

Se filmen og få et indblik i koncernens omfang, virke og formål.

På fem minutter får du indblik i vores grundlæggende værdier og kultur - og ikke mindst vores daglige fokus: At skabe og sikre værditilvækst for vores kunder.

Vi kalder det Cultivating Value - vi ’dyrker’ bogstaveligt talt værdi, og alle vores beslutninger tager sit afsæt i dette fokus.