Regnskabsassistent
Har du erfaring med bogholderi, og kan du arbejde selvstændigt med opgaverne, samtidig med at du har styr på detaljerne? Så er det dig, vi mangler!
Røstofte Maskiner A/S er autoriseret CLAAS FULL Line forhandler, og vi har markedsførende redskabsprodukter indenfor landbrug. Vi står for service og reparationer af en lang række mærker og udstyr til landbrug, industri og erhverv. Vi er en servicevirksomhed med kunden i centrum. Udover CLAAS, forhandler vi også en række andre af markedets stærkeste produkter. Vi har 4 afdelinger fordelt på Sjælland - din arbejdsadresse vil være på hovedkontoret, som befinder sig i Mern på Sydsjælland.
Om jobbet
I din rolle som Regnskabsassistent vil du skulle varetage en bred række af opgaver udover dine primære ansvarsområder, som vil bestå i:
- Daglig bogføring og afstemning af kasser og banker
- Betaling af kreditorer
- Løn til timelønnede
- Momsregnskab
- Diverse afstemninger i forbindelse med månedsrapportering
- Medvirkende ved klargøring af regnskab til revision
- Diverse ad-hoc opgaver
Hvad skal der til for at søge?
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse gerne kombineret med erfaring fra en lignende stilling. Derudover ser vi gerne, at du:
- Har solidt kendskab til bogføringsregler
- Er struktureret og detaljeorienteret og finder det naturligt, at samarbejde med de øvrige afdelinger
- Kan arbejde selvstændigt og trives med at tage ansvar for egne arbejdsopgaver
- Har gode IT-kundskaber, gerne Business Central og Office pakken
Som person er du positiv og effektiv, du overholder dine deadlines, og du har en naturlig sans for detaljer. Du har gode samarbejdsevner og har lyst til at bidrage til fælles succes. Det er vigtigt, at du kan trives med de løbende rutineopgaver men samtidig også være omstillingsparat. Vores dagligdag er med let til smil og højt til loftet, hvor frihed og ansvar går hånd i hånd.
Vi tilbyder
Røstofte Maskiner er en del af Danish Agro koncernen. Hos os bygger vores fundament på samarbejde, og vi har en grundlæggende tro på, at vi er stærkere sammen. Vi tilbyder således en arbejdsplads, hvor vi udvikler i fællesskab – på tværs af afdelinger, kompetencer og landegrænser. Medarbejderne er vores vigtigste ressource, og vi gør os umage med at skabe de bedste rammer for trivsel, udvikling og indflydelse.
Er du interesseret?
Er stillingen noget for dig, så send os gerne en ansøgning og CV i dag eller hurtigst muligt ved at klikke på ”Søg stillingen”. Vi forventer at afholde samtaler løbende, og vi stopper søgningen, når den rette kandidat er fundet.
Vi tror på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen, vi opfordrer derfor alle interesserede – uanset baggrund – at søge stillingen.
Vi håber at høre fra dig!
En international landbrugskoncern
Vi vil skabe værdig! For landbruget. For landmanden og for medarbejderne
Røstofte Maskiner er en del af Danish Agro, hvor vi er mere end 5.000 kolleger fordelt på 100+ selskaber i 15 lande. Fra marken til skærmen er medarbejderne kernen i vores evne til at skabe værdi og udvikle fremtidens landbrug. De sikrer nemlig, at vi kan spille en afgørende rolle i branchens digitale og grønne omstilling – og at vi hverdag hjælper landmanden med at dyrke fødevarer i verdensklasse. Og vi har også brug for dig!
Jobinfo
Arbejdsplads
Røstofte Maskiner
Røstofte Skovvej 1, 4735 Mern, Denmark
Se lokation på kort
Ansøgningsfrist
Så hurtigt som muligt
Start dato
Så hurtigt som muligt
Yderligere info
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte


OM DANISH AGRO
Danish Agro er ejet af 8.350 danske landmænd, og vores vigtigste opgave er at være den bedst mulige samarbejdspartner for vores ejere og kunder og skabe størst mulig værditilvækst for de landmænd, vi samarbejder med.

OMFANG
Vi er en af de største og mest betydende partnere for landbruget i Østersøregionen. Koncernen beskræftiger mere end 5.000 medarbejdere fordelt i seks forretningsdivisioner og cirka 100 datterselskaber i 17 lande.

MARKEDSLEDER
Vi er blandt de førende på vores felt, også uden for Danmark, og alt, hvad vi gør, gør vi for at være den bedst mulige samarbejdspartner for landmænd, der kræver produkter, serviceydelser og medarbejdere af høj kvalitet.

CULTIVATING VALUE
Vi er med fra jord til bord, og det er vi rigtig stolte af.
Vores daglige fokus er at skabe og sikre værdi for vores ejere og kunder – vi kalder det
Cultivating Value.
Oplev Danish Agro
Se filmen og få et indblik i koncernens omfang, virke og formål.
På fem minutter får du indblik i vores grundlæggende værdier og kultur - og ikke mindst vores daglige fokus: At skabe og sikre værditilvækst for vores kunder.
Vi kalder det Cultivating Value - vi ’dyrker’ bogstaveligt talt værdi, og alle vores beslutninger tager sit afsæt i dette fokus.