Teamleder til salgsadministration

Brænder du for ledelse og administration, og vil du være bindeleddet mellem salgsledelsen og medarbejderne, som sikrer at vi leverer på vores opgaver og dermed står stærkere over for vores kunder. Så er det dig vi søger til en nyoprettet stilling som teamleder til vores salgsadministration.

 

Velkommen til Danish Agro

Danish Agro koncernen består af mere end 100 agroindustrielle selskaber i ind- og udland. Vi er sat i verden for at skabe værdi for de landmænd, som ejer os. Danish Agro koncernen er hovedsageligt beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd, maskinhandel og energi samt køb af afgrøder fra landbruget.

Du bliver en del af vores kontor i Karise, hvor du får den direkte ledelse af 4 medarbejdere i salgsadministrationen. Stillingen som Teamleder refererer til Markedsdirektør, Christian Hjerpsted.

 

Vi vil være landmandens foretrukne samarbejdspartner  
Danish Agro er sat i verden for at skabe værdi for de landmænd, som ejer os. Det sætter krav til vores salgsindsats – og kræver samtidig, at vi hele tiden holder os opdateret på vores kunder og deres behov.  

Som vores nye teamleder kommer du til at fungere som støtte for organisationen og særligt vores salgsteam. Salgsadministrationen er en del af vores backoffice-team, der står for at yde rettidig og effektiv administrativ support til salgsteamet. Du får derfor ansvaret for at udføre baggrundsundersøgelser af kundekonti, kundeemner og branchetendenser for at understøtte salgsteamets aktiviteter.

 

Sæt retning og udvikle salgsadministrationens arbejde

Du får det overordnede ansvar for den daglige drift i salgsadministrationen, og du bidrager aktivt med ideer til udvikling af afdelingen og vores forretningsområder, der sikre opfyldelse af de vores mål. Derigennem er du med til at sikre, at vi også i fremtiden har et samarbejdende og motiverende arbejdsmiljø, der er med til at opbygge og sikre en god holdånd.

Du bliver ambassadør for vores værdier, og skal gennem samarbejde og sparring med dine medarbejdere samt videreudvikling af de interne processer gøre disse endnu mere mærkbare for vores salgsteam og kunder. I stillingen vil du have fokus på at videreudvikle eksisterende processer samt udvikle nye.

Dine nøgleaktiviteter bliver:

  • Analytisk udkast og forslag til rapporter samt foretage statistiske beregninger
  • Organisere de nødvendige ressourcer til at udføre opgaver i forhold til deadlines
  • Budget udarbejdelse og disponering af udvalgte produkter
  • Salgsprocesser, markedsføring og årshjul.

 

Empatisk og proaktiv resultatskaber

Som person er du empatisk og uformel. Du har let ved at etablere og bevare positive relationer på alle niveauer, da samarbejde på tværs af organisationen er en vigtig del af stillingen. Du er imødekommende og tænker i udvikling af forretningen og mennesker, og evner at skabe samhørighed og resultater sammen med andre. Du kommunikerer tydeligt og motiverer dine kollegaer gennem engagement, handling og udvikling. Din arbejdsform er struktureret, og du tager initiativ til forandring.  

Du har et skarpt overblik og besidder en høj grad af proaktivitet og formår at påvirke andre på en positiv måde. Du er robust og du tager ansvar samtidig med at du vægter samarbejde højt og spiller en aktiv rolle i dit team. 

Derudover forventer vi:

  • At du har høje ambitioner, kræver udfordringer og udvikler dit præstationsniveau.
  • At du har gode It færdigheder – herunder Microsoft Office.
  • Kendskab til grovvarebranchen vil være en fordel men ikke et krav.

 

Danish Agro tilbyder dig

En stilling hvor du har mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt, og med en proaktiv tilgang kan du være med til at påvirke din egen dagligdag. Vi er en koncern med fokus på udvikling af den enkle medarbejder i et trygt arbejdsmiljø, så vi sammen kan vokse og innovere.

God trivsel er en af vores største styrker – vi tror på, at vores succes starter med tilfredse medarbejdere, hvorfor vi gør en dyd ud af at tage os godt af hinanden.

 

Lyder det som noget for dig?

Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler og stopper søgningen når den rette kandidat er fundet.

Jobinfo

Arbejdsplads
Danish Agro a.m.b.a.
Køgevej 55, 4653 Karise, Denmark
Se lokation på kort

Ansøgningsfrist
Så hurtigt som muligt

Start dato
Så hurtigt som muligt

Opret en jobagent

Matcher jobbet ikke dine kompetencer og ambitioner? Opret en jobagent og få direkte besked på mail, når relevante stillinger bliver slået op.

Yderligere info

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte

Christian Hjerpsted

Markedsdirektør

+45 2244 4207

chh@danishagro.dk

 
OM DANISH AGRO

Danish Agro er ejet af 8.350 danske landmænd, og vores vigtigste opgave er at være den bedst mulige samarbejdspartner for vores ejere og kunder og skabe størst mulig værditilvækst for de landmænd, vi samarbejder med.

 
OMFANG

Vi er en af de største og mest betydende partnere for landbruget i Østersøregionen. Koncernen beskræftiger mere end 5.000 medarbejdere fordelt i seks forretningsdivisioner og cirka 100 datterselskaber i 17 lande. 

 
MARKEDSLEDER

Vi er blandt de førende på vores felt, også uden for Danmark, og alt, hvad vi gør, gør vi for at være den bedst mulige samarbejdspartner for landmænd, der kræver produkter, serviceydelser og medarbejdere af høj kvalitet.

 
CULTIVATING VALUE

Vi er med fra jord til bord, og det er vi rigtig stolte af. 

Vores daglige fokus er at skabe og sikre værdi for vores ejere og kunder – vi kalder det
Cultivating Value.

Oplev Danish Agro

Se filmen og få et indblik i koncernens omfang, virke og formål.

På fem minutter får du indblik i vores grundlæggende værdier og kultur - og ikke mindst vores daglige fokus: At skabe og sikre værditilvækst for vores kunder.

Vi kalder det Cultivating Value - vi ’dyrker’ bogstaveligt talt værdi, og alle vores beslutninger tager sit afsæt i dette fokus.