Lagermedarbejder aftenhold

Vi har travlt og søger 2 engagerede medarbejdere til at plukke varer i vores Varetur på aftenhold i Galten.

Velkommen til Danish Agro
Danish Agro er en af de største grovvarevirksomheder i Danmark. Hele koncernen består af ca. 100 agroindustrielle selskaber i ind og udland. De har alle den overordnede målsætning – i tæt samspil med kunderne – at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter.

Dine arbejdsopgaver
Dine primære arbejdsopgaver bliver, at plukke varer til vores varetursbiler til den efterfølgende dag. Der kan både være pluk af helpaller samt mindre pluk, når der er tale om helpaller vil der være truckkørsel og ved mindre pluk anvender vi vaccumsugere, så ryggen skånes. Alle varerne på lageret scannes ind og ud, så vi kan se deres placering, vi ser det derfor som en fordel hvis du har erfaring med scannere. 
Derudover kan der forekomme forfaldent arbejde med sortering af paller samt vedligeholdelsesopgaver som f.eks. rengøring. Arbejdstiden er placeret mandag til torsdag og ligger mellem kl. 15-24.

Din profil

  • Du har det godt med fysisk arbejde
  • Du arbejder struktureret og serviceminded
  • Du tager ansvar for dit arbejde
  • Truckcertifikat er et krav 

Vi tilbyder

  • Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • Et godt arbejdsmiljø med gode kollegaer
  • En afvekslende hverdag, hvor ikke to dage er ens
  • Selvstændighed under ansvar

Som lagermedarbejder i Danish Agro er man under overenskomst mellem 3F og GLS-a, og aflønnes efter de gældende lønsatser.

Interesseret?
Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi afholder samtaler løbende og stopper søgningen når de rette kandidater er fundet.
Alle henvendelser behandles fortroligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobinfo

Arbejdsplads
Danish Agro a.m.b.a.
Kornmarken 1, 8464 Galten, Denmark
Se lokation på kort

Ansøgningsfrist
Så hurtigt som muligt

Start dato
Så hurtigt som muligt

Opret en jobagent

Matcher jobbet ikke dine kompetencer og ambitioner? Opret en jobagent og få direkte besked på mail, når relevante stillinger bliver slået op.

Yderligere info

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte

Jacob Flensborg Jensen

Lagerchef

+45 2780 2136

jfj@danishagro.dk

 
OM DANISH AGRO

Danish Agro er ejet af 8.350 danske landmænd, og vores vigtigste opgave er at være den bedst mulige samarbejdspartner for vores ejere og kunder og skabe størst mulig værditilvækst for de landmænd, vi samarbejder med.

 
OMFANG

Vi er en af de største og mest betydende partnere for landbruget i Østersøregionen. Koncernen beskræftiger mere end 5.000 medarbejdere fordelt i seks forretningsdivisioner og cirka 100 datterselskaber i 17 lande. 

 
MARKEDSLEDER

Vi er blandt de førende på vores felt, også uden for Danmark, og alt, hvad vi gør, gør vi for at være den bedst mulige samarbejdspartner for landmænd, der kræver produkter, serviceydelser og medarbejdere af høj kvalitet.

 
CULTIVATING VALUE

Vi er med fra jord til bord, og det er vi rigtig stolte af. 

Vores daglige fokus er at skabe og sikre værdi for vores ejere og kunder – vi kalder det
Cultivating Value.

Oplev Danish Agro

Se filmen og få et indblik i koncernens omfang, virke og formål.

På fem minutter får du indblik i vores grundlæggende værdier og kultur - og ikke mindst vores daglige fokus: At skabe og sikre værditilvækst for vores kunder.

Vi kalder det Cultivating Value - vi ’dyrker’ bogstaveligt talt værdi, og alle vores beslutninger tager sit afsæt i dette fokus.