Reservedels-/aftersales-ekspedient til team Hinnerup

Har du erfaring med ekspedering af reservedele og søger du nye udfordringer?

Arbejdsopgaver
Du skal være frisk på ekspeditionsopgaver samtidig med, at du vægter orden og struktur højt, da nøjagtighed i alle henseender er omdrejningspunktet for en god og effektiv ekspedition. Din opgave bliver at ekspedere reservedele til traktorer og landbrugsmaskiner både i telefonen, over disken og til vores eget værksted.


Dine primære arbejdsopgaver vil være

  • Reservedelsekspedition
  • Ekspedition af værksted og kunder
  • Pakning og afsendelse af reservedele
  • Opsøgende salg af sæsonrelevante sliddele
  • Indgå i vagtordning

Den ideelle kandidat

  • Arbejder selvstændigt, har drive og følger opgaverne til dørs.
  • Er en teamplayer, serviceminded og kan holde fokus – også når det går stærkt.
  • Er pligtopfyldende og stabil.
  • Er velfunderet i brugen af IT-værktøjer og hjælpemidler
  • Din baggrund kan være reservedelsekspedient, montør, sælger eller… det vigtigste er at du har en stor interesse i salg og ekspedition af kunder.
  • Arbejder struktureret og ser både detaljer, samt det store billede ved løsning af problemer
  • Engageret og tager personligt ejerskab

Vi tilbyder
Vi tilbyder frihed under ansvar og gode udviklingsmuligheder. Du kommer til at arbejde i en uformel organisation med højt til loftet. Der er høje forventninger til kvalitet og resultater. Du får et arbejde, hvor ingen dage er ens. Du vil blive en del af et team på 5 medarbejdere, som servicerer landmænd, maskinstationer og entreprenører på et meget højt serviceniveau.

Det er en fuldtidsstilling og arbejdstiden er mandag til fredag 7:30-15:30, der vil forekomme overarbejde i travle sæsoner.

 

OM TRAKTOR & HØSTSPECIALISTEN

Om Traktor & Høstspecialisten

Traktor og Høstspecialisten er Danmarks største CLAAS forhandler. Forretningen har i alt 4 afdelinger placeret i Nord- Øst- og Sønderjylland. Forretningen beskæftiger i dag ca. 90 medarbejdere, som dagligt brænder for at levere skræddersyede løsninger til vores kunder inden for vedligehold, salg og service. Ud over CLAAS, er vi forhandler af en række af markedets stærkeste brands. Læs mere på traktorhoest.dk.

 

Landbrugsmaskiner

Traktor & Høstspecialisten A/S forhandler kun landbrugsmaskiner, der kan leve op til udfordringerne i det moderne danske landbrug. Gennem mange års erfaring ved de, hvad der skal til for at holde deres kunder kørende med solide landbrugsmaskiner året rundt.

 

Danish Agro koncernen

Traktor & Høstspecialisten A/S er en del af Danish Agro koncernen, som består af ca. 100 agroindustrielle selskaber i ind- og udland. Alle har den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter.

 

Jobinfo

Arbejdsplads
Traktor & Høstspecialisten A/S
Herredsvej 8, 8382 Hinnerup, Denmark
Se lokation på kort

Ansøgningsfrist
Så hurtigt som muligt

Start dato
Så hurtigt som muligt

Opret en jobagent

Matcher jobbet ikke dine kompetencer og ambitioner? Opret en jobagent og få direkte besked på mail, når relevante stillinger bliver slået op.

Yderligere info

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte

John Vinkler

Eftermarkedschef - Reservedele

+45 2787 3820

jov@tohs.dk

 
OM DANISH AGRO

Danish Agro er ejet af 8.350 danske landmænd, og vores vigtigste opgave er at være den bedst mulige samarbejdspartner for vores ejere og kunder og skabe størst mulig værditilvækst for de landmænd, vi samarbejder med.

 
OMFANG

Vi er en af de største og mest betydende partnere for landbruget i Østersøregionen. Koncernen beskræftiger mere end 5.000 medarbejdere fordelt i seks forretningsdivisioner og cirka 100 datterselskaber i 17 lande. 

 
MARKEDSLEDER

Vi er blandt de førende på vores felt, også uden for Danmark, og alt, hvad vi gør, gør vi for at være den bedst mulige samarbejdspartner for landmænd, der kræver produkter, serviceydelser og medarbejdere af høj kvalitet.

 
CULTIVATING VALUE

Vi er med fra jord til bord, og det er vi rigtig stolte af. 

Vores daglige fokus er at skabe og sikre værdi for vores ejere og kunder – vi kalder det
Cultivating Value.

Oplev Danish Agro

Se filmen og få et indblik i koncernens omfang, virke og formål.

På fem minutter får du indblik i vores grundlæggende værdier og kultur - og ikke mindst vores daglige fokus: At skabe og sikre værditilvækst for vores kunder.

Vi kalder det Cultivating Value - vi ’dyrker’ bogstaveligt talt værdi, og alle vores beslutninger tager sit afsæt i dette fokus.