Vendor Finance Manager

Vil du være med til at udvikle og administrere eksisterende og fremtidige finansielle løsninger og partnerskaber i Danish Agro’s Maskindivision?

Så har du nu muligheden for at være med på denne rejse.

Vi søger en Vendor Finance Manager, som bliver ansvarlig for at udvikle og implementere finansielle løsninger for vor maskindivision, som er aktiv med ledende varemærker i 9 lande rundt om Østersøen. Dit arbejdssted bliver på vores kontor i Galten, ved Aarhus.

En central funktion

Din opgave bliver at udvikle og implementere finansielle værktøjer og løsninger i tæt samarbejde med ledelsen, samt i positivt samarbejde med finansielle partnere i Nordeuropa. Du arbejder tæt med koncernledelsen i maskindivisionen, samt Group Treasury i forhold til at afdække behov, udvikle og nå de fastsatte mål og strategier, og bidrager til at skabe et arbejdsmiljø, hvor der er fokus på at levere de bedste løsninger til vores kunder og sikre virksomhedens rentable og bæredygtige vækst.

Mere specifikt bliver dine opgaver at:

  • koordinere processen med at udvikle og formidle vendor finance løsninger til maskindivisionens selskaber i Danmark og rundt om Østersøen
  • udvikle og implementere en samlet plan for optimering og udnyttelse af de tilgængelige værktøjer
  • facilitere udviklingen, evalueringen og effektiviteten af leverandører og de finansielle partnere
  • kommunikere de finansielle løsninger, værktøjer, processer m.m. til selskaberne og sikre at alle parter følger de definerede standarder inkl. risikostyring
  • blive en troværdig og kundeorienteret ressource som kan medbringes/deltage i møder såvel hos leverandører såvel som divisionens kunder

Bliv en del af en udviklingsorienteret koncern

Som Vendor Finance Manager for maskindivisionen arbejder du tæt med divisionens ledelse om de fastsatte finansielle mål og KPI’er, og formår at omsætte det til handlinger i detailselskaberne.

Du får derfor en synlig rolle, hvor du koordinerer, analyserer, udvikler og gennemfører tiltag, som understøtter forretningen. Det kræver, at du har en kommerciel forståelse for vores detailforretninger, deres behov samt har erfaring med anvendelse af finansielle redskaber.  

Erfaren økonomisk profil med solid forretningsforståelse

Vi søger en erfaren og struktureret person med solid finansiel forståelse, som formår at oversætte de strategiske finansielle mål til handlinger og aktiviteter.  

Som person er du positiv, analytisk, proaktiv og udadvendt med naturligt drive for at få tingene til at ske. Du evner at se den røde tråd i strategien og kan omsætte det til reelle handlinger. Du er struktureret og formår at holde gang i flere sideløbende opgaver i en national og international kontekst. Du har øje for det forretningsmæssige og kommunikerer ubesværet med alle type stakeholdere i ind- og udland.

Derudover forventer vi:

  • Uddannelse inden for økonomi/ finans / leasing
  • Teknisk indsigt og forståelse for, hvad der foregår i maskinbranchen
  • Dokumenteret ledelseserfaring fra den finansielle sektor, herunder;
    • Vendor finance, leasing, markedsføring og forståelse for detailforretning
  • Erfaring med kommunikation og samarbejde bredt i en international koncern
  • Erfaring med vendor finance samarbejder i en international sammenhæng
  • Stærk procesforståelse
  • Solide IT kundskaber, og rutineret bruger af Microsoft Office pakken og IT-applikationer
  • Taler og forstår engelsk på forhandlingsniveau
  • Er kundeorienteret

Vi tilbyder

Du bliver del af en spændende virksomhed, som er i en rivende udvikling. Du får mulighed for at selv at være med til at præge din rolle og ansvar, og dermed vil der være tale om en stor grad af selvstændighed.

Lyder stillingen som noget for dig?

Har du lyst til at sætte dit præg på en af Danmarks største virksomheder, så send os en kort ansøgning med vedhæftet CV.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

 

Om Agribusiness Machinery

Agribusiness Machinery dækker over salg og service af landbrugsmaskiner til Danmark, Norge, Sverige, Finland, Estland, Letland, Litauen, Polen og Tjekkiet.

Danish Agro koncernen har over de seneste år intensiveret sine aktiviteter inden for maskinhandel via datterselskaberne Danish Agro Machinery i Danmark, Norwegian Agro Machinery i Norge, Swedish Agro Machinery i Sverige, Hankkija Oy i Finland, Baltic Agro Machinery Estonia i Estland, Baltic Agro Machinery Latvia i Letland, Baltic Agro Machinery Lithuania i Litauen, Raitech i Polen samt Agromex i Tjekkiet. 

Alle selskaber er forhandlere af stærke kvalitetsbrands som CLAAS, New Holland, Fendt og Horsch

Du kan læse mere her: Agribusiness International | Danish Agro

Jobinfo

Arbejdsplads
Danish Agro Machinery Holding
Kornmarken 1, 8464 Galten, Denmark
Se lokation på kort

Ansøgningsfrist
Så hurtigt som muligt

Start dato
Så hurtigt som muligt

Opret en jobagent

Matcher jobbet ikke dine kompetencer og ambitioner? Opret en jobagent og få direkte besked på mail, når relevante stillinger bliver slået op.

Yderligere info

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte

Jens Skifter

CEO, Agribusiness Machinery

+45 2780 0106

jesk@danishagro.dk

Bo Jeppesen

Group CFO

+45 2053 5606

boje@da-machinery.dk

 
OM DANISH AGRO

Danish Agro er ejet af 9.000 danske landmænd, og vores vigtigste opgave er at være den bedst mulige samarbejdspartner for vores ejere og kunder og skabe størst mulig værditilvækst for de landmænd, vi samarbejder med.

 
OMFANG

Vi er en af de største og mest betydende partnere for landbruget i Østersøregionen. Koncernen beskræftiger mere end 5.000 medarbejdere fordelt i seks forretningsdivisioner og cirka 100 datterselskaber i 17 lande. 

 
MARKEDSLEDER

Vi er blandt de førende på vores felt, også uden for Danmark, og alt, hvad vi gør, gør vi for at være den bedst mulige samarbejdspartner for landmænd, der kræver produkter, serviceydelser og medarbejdere af høj kvalitet.

 
CULTIVATING VALUE

Vi er med fra jord til bord, og det er vi rigtig stolte af. 

Vores daglige fokus er at skabe og sikre værdi for vores ejere og kunder – vi kalder det
Cultivating Value.

Oplev Danish Agro

Se filmen og få et indblik i koncernens omfang, virke og formål.

På fem minutter får du indblik i vores grundlæggende værdier og kultur - og ikke mindst vores daglige fokus: At skabe og sikre værditilvækst for vores kunder.

Vi kalder det Cultivating Value - vi ’dyrker’ bogstaveligt talt værdi, og alle vores beslutninger tager sit afsæt i dette fokus.