Produktspecialist der brænder for svineproduktion

Har du en stærk faglig viden, og er du god til at skabe relationer? Så er du måske vores nye produktspecialist, der både kan sælge og rådgive om vores produkter.

Vi søger en produktspecialist til det sydlige Jylland, der sammen med kompetente og passionerede kollegaer skal sikre størst mulig værditilvækst hos svineproducenter i området. Det sker gennem salg af Danish Agros kvalitetsprodukter samt faglig og kompetent rådgivning.
 

Svineproducentens vigtigste sparringspartner
Gennem sparring og rådgivning skal du sammen med landmanden sikre, at de fastsatte mål bliver nået. Som produktspecialist skal du kunne opbygge en kunderelation, der bygger på tillid og samtidig sikre salget af Danish Agros produkter. Du skal være i stand til omsætte din høje faglighed til konkrete anvisninger, der skaber resultater hos både kunde og virksomhed.

Du vil få din egen portefølje med kunder, der skal plejes, men hovedfokus vil være på, at du skal opdrive nye emner. Derudover vil du arbejde med:

  • Udarbejdelse af salgsbudgetter for egne kunder
  • Kendskab til landmanden og hans/hendes behov
  • At lave resultatberegninger på vegne af kunderne
  • Skabelse af gode og solide kunderelationer
  • Udførelse af telefonsalgskampagner
      

Kompetent sparringspartner med fokus på salg
Du har stor viden omkring svineproduktion både gennem din uddannelse og tidligere erfaring. Du skal kunne se mulighederne i markedet og skabe værdi for dine kunder gennem din strukturerede tilgang til salgsprocessen. Samtidig skal du være lydhør og tillidsvækkende over for andre og have lyst til at engagere dig i det kollegiale fællesskab, hvor vi glæder os til at tage godt imod dig og lære dig grundigt op.
 

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet jordbrugsteknolog, agrarøkonom eller lignende
  • Har en god forståelse for IT og hurtigt kan sætte dig ind i vores CRM-systemer
  • Er ambitiøs, selvstændig og resultatorienteret
  • Har kørekort til personbil
  • Har gode sprogkundskaber i dansk

Alternativt har du erfaring fra det primære landbrug og ser dette som en mulighed for et karriereskifte. Vigtigt er, at du har drivet og lysten til at ville sælge og rådgive om Danish Agros produkter. 

Du bliver en del af et team, hvor der er rig mulighed for at udvikle og realisere dit potentiale – både fagligt og socialt. Vi er gode til at hjælpe hinanden på tværs af teamet og har en uformel tone. Der er højt til loftet, og vi arbejder hårdt for at nå vores mål.



Arbejdsadresse
Der er et ønske om arbejdsplads 1-2 dage om ugen på vores kontor i Skamby. Resten af tiden er du på besøg hos vores kunder.

Lyder det som noget for dig?

Det er vi rigtig glade for, og vi ser frem til at modtage din ansøgning, men grundet Corona-situationen i Danmark er både ansøgningsfrist og jobstart udsat på ubestemt tid – afhængig af hvordan situationen udvikler sig. 

Når situationen i Danmark bliver stabil, vil vi genoptage processen og kontakte de ansøgere, som vi ønsker at se til en samtale. Vi beder om din tålmodighed og forståelse i denne særlige situation.  

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning og dit CV til job@danishagro.dk. Angiv stillingen i emnefeltet. Såfremt du ikke gør det, kan din ansøgning går tabt.  

Alle henvendelser behandles fortroligt

Yderligere info

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte

Jens Kirkebække Larsen
Markedschef
Tel 2724 3602

Om Danish Agro

Om Danish Agro

Danish Agro koncernen er ejet af ca. 9.000 danske landmænd og består af ca. 100 agroindustrielle selskaber i ind- og udland.

I alt beskæftiger vi godt 5.000 medarbejdere.

Markedsleder

Vi er blandt de førende på vores felt, også uden for Danmark, og alt, hvad vi gør, gør vi for at være den bedst mulige samarbejdspartner for landmænd, der kræver produkter, serviceydelser og medarbejdere af høj kvalitet.

Cultivating Value​

Vores daglige fokus er at skabe og sikre værdi for vores ejere og kunder – vi kalder det Cultivating Value.

Alle koncernens medarbejdere bidrager til værditilvækst hos den enkelte landmand. Vi er med fra jord til bord, og det er vi rigtig stolte af.

  • Oplev Danish Agro

    Se filmen og få et indblik i koncernens omfang, virke og formål.

    På fem minutter får du indblik i vores grundlæggende værdier og kultur - og ikke mindst vores daglige fokus: At skabe og sikre værditilvækst for vores kunder.

    Vi kalder det Cultivating Value - vi ’dyrker’ bogstaveligt talt værdi, og alle vores beslutninger tager sit afsæt i dette fokus.