Assisterende planteforædler til bælgsæd og byg

Vil du være en del af vores planteforædlingsgruppe og være med til at udvikle de bedste sorter til landmænd og industri i Danmark og resten af verden?

Nordic Seed er etableret i 2007 gennem en sammenlægning af forædlingsaktiviteterne i Pajbjergfonden og Abed Fonden, samt såsædsaktiviteterne i DLA Agro. Nordic Seed forædler hvede ved Holeby på Lolland, byg og bælgsæd ved Dyngby i Østjylland samt rug i Nienstädt (Tyskland).

Nordic Seed har en yderst stærk position inden for forædling og udvikling af sorter som er relevante for landbruget og industrien og anvender de nyeste metoder inden for markforsøg, DNA markører og genomisk selektion.


Arbejdet som assisterende planteforædler indebærer at du vil udføre og have ansvar for

  • Planlægge og udføre markforsøg i tæt samarbejde med leder af byg- og bælgsædsforædling
  • Bedømmelser i marken af sygdomme og dyrkningsegenskaber
  • Relevant arbejde i forbindelse med forædlingen (f.eks. udvejning, såning og høst)
  • Behandling af forsøgsresultater på PC og fortolkning af resultater



Dine personlige kvalifikationer  

  • Erfaring med markforsøg og statistisk analyse
  • Du har en relevant uddannelse såsom agronom med speciale i planter eller planteavlsteknikker
  • Som person er du samarbejdsorienteret. Du arbejder struktureret og har et stort overblik. Du udfører dit arbejde med stor præcision og nøjagtighed. Desuden er du effektiv, fleksibel og selvstændig
  • Gode færdigheder i Microsoft Word og Excel
  • Kørekort B
  • Gode sproglige og skriftlige færdigheder på både dansk og engelsk



Vi tilbyder  
Et arbejdsmiljø, hvor samarbejde, arbejdsglæde og respekt for hinanden er nøgleord. Byg og bælgsædsforædlingsgruppen er selvstyrende, hvilket giver dig en stor medindflydelse på dit arbejde. Den ugentlige arbejdstid på 37 timer ligger typisk i tidsrummet 07.30-16.00. Overarbejde vil forekomme i højsæsonen for såning og høst.


Arbejdsadresse
Nordic Seed, Grindsnabevej 25, 8300 Odder. Se på kort.

Interesseret?

Send din ansøgning med CV og eksamensbevis til job@danishagro.dk.

Ansøgningsfrist er 01/07/2019, ansættelsessamtaler afholdes umiddelbart herefter og med ansættelse hurtigst muligt. 

Din ansøgning vil naturligvis blive behandlet fortroligt. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Yderligere info

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte

Jens Knudsen
Leder af bælgplanteforædling
Tel +45 4024 1140
jekn@nordicseed.com

Jens Due Jensen
Leder af bygforædling
Tel +45 8887 5112
jdje@nordicseed.com

Om Nordic Seed

Om Nordic Seed

Nordic Seed A/S er koncernens forædlingsselskab af såsæd. De forædler og udvælger sorter så de passer til de klimatiske forhold, hvor de skal dyrkes – uanset om de dyrkes i Finland eller Frankrig. Læs mere på nordicseed.dk.

Omfang

Nordic Seed A/S forædler, markedsfører og sælger nye sorter i Danmark og store dele af Europa. Nordic Seed har i alt 1025 Ha til rådighed på forskellige lokationer i Danmark og Tyskland hvor der forædles bl.a. byg, rug og meget mere. 

Danish Agro koncernen

Nordic Seed A/S er en del af Danish Agro koncernen, som består af ca. 100 agroindustrielle selskaber i ind- og udland. Alle har den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter.

  • Oplev Danish Agro

    Se filmen og få et indblik i koncernens omfang, virke og formål.

    På fem minutter får du indblik i vores grundlæggende værdier og kultur - og ikke mindst vores daglige fokus: At skabe og sikre værditilvækst for vores kunder.

    Vi kalder det Cultivating Value - vi ’dyrker’ bogstaveligt talt værdi, og alle vores beslutninger tager sit afsæt i dette fokus.