Om Danish Agro koncernen
Danish Agro koncernen blev etableret i 1901 som et lokalt andelsselskab og består i dag af ca. 100 agroindustrielle selskaber i ind- og udland.
Modervirksomheden Danish Agro bygger på en række stolte danske grovvareselskaber, som løbende er blevet en del af familien. Vi sætter en stor ære i at være en del af den danske andelsbevægelse, og vi går op i at drive vores virksomhed efter de oprindelige andelsprincipper.
Danish Agro er i dag ejet af 8.350 danske landmænd. Vi er sat i verden for at fremme vores medlemmers økonomiske interesser på den bedst mulige måde. Samtidig er vores vigtigste opgave fortsat at være den bedst mulige samarbejdspartner for vores ejere og kunder og hjælpe dem med at producere fødevarer i verdensklasse. Det er Cultivating Value.


Danish Agro koncernen består af fire forretningsområder, Agribusiness, Machinery, Special Feed og Food.
AGRIBUSINESS
Det strategiske fokus for koncernens selskaber i forretningsområdet Agribusiness er at tilbyde kvalitetsprodukter til konkurrencedygtige priser, en bred produktportefølje samt branchens bedste rådgivning, så der kan skabes størst mulig værdi på landmandens bedrift.
SPECIAL FEED
Det strategiske fokus for koncernens selskaber i forretningsområdet Special Feed er at omsætte vores omfattende viden om husdyrernæring, -genetik og -sundhed til kvalitetsprodukter, nye løsninger og samarbejder med landmænd i form af kundetilpassede vitamin- og mineralblandinger.
MACHINERY
Det strategiske fokus for koncernens selskaber i forretningsområdet Machinery er at give landmænd adgang til kvalitetsmaskiner, der passer til den enkelte landmands behov. Samt at sikre landmænd ekspertise og produkter fra en professionel, international serviceorganisation, samtidig med at den enkelte kunde tilbydes en lokal og regionalkendt forhandler.
FOOD
Det strategiske fokus for koncernens selskaber i forretningsområdet Food er at tilbyde forbrugerne de bedste, mest bæredygtige og nyskabende fødevarer indenfor æg og plantebaserede fødevarer via fortsat innovation og produktudvikling, hele tiden med fokus på forbrugernes behov og markedets udvikling.
Danish Agro koncernen er i dag til stede i 15 lande og beskæftiger over 5.000 medarbejdere.
Koncernen er hovedsageligt beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd, maskinhandel og energi samt køb af afgrøder fra landbruget.
Vi er et spejlbillede af landbruget og udvikler os hele tiden sammen med landbrugsbranchen, så vi nu og i fremtiden kan tilbyde landmanden de produkter, ydelser og faglig rådgivning, der er brug for på en moderne bedrift.
Vores vision om at være den foretrukne, største og mest betydende samarbejdspartner for landbruget i Skandinavien og Østersøregionen vidner om vores bestræbelser på, at vi er med til at sikre størst mulig værditilvækst for den enkelte landmand.


OM DANISH AGRO
Danish Agro er ejet af 9.000 danske landmænd, og vores vigtigste opgave er at være den bedst mulige samarbejdspartner for vores ejere og kunder og skabe størst mulig værditilvækst for de landmænd, vi samarbejder med.

OMFANG
Vi er en af de største og mest betydende partnere for landbruget i Østersøregionen. Koncernen beskræftiger mere end 5.000 medarbejdere fordelt i seks forretningsdivisioner og cirka 100 datterselskaber i 17 lande.

MARKEDSLEDER
Vi er blandt de førende på vores felt, også uden for Danmark, og alt, hvad vi gør, gør vi for at være den bedst mulige samarbejdspartner for landmænd, der kræver produkter, serviceydelser og medarbejdere af høj kvalitet.

CULTIVATING VALUE
Vi er med fra jord til bord, og det er vi rigtig stolte af.
Vores daglige fokus er at skabe og sikre værdi for vores ejere og kunder – vi kalder det
Cultivating Value.