STILLINGEN ER BESAT

Beklager, du kommer for sent - men du er velkommen til at se, om vi har andre jobs, der passer til dig...

Se andre stillinger

Kørselsdisponent til Danish Agros transportafdeling i Galten

Er du en dygtig koordinator, og kender du Danmarkskortet godt?

Så har du muligheden for at blive en del af vores transportteam, hvor du vil spille en vigtig rolle i Danish Agro koncernens daglige drift i et job med en bred kontaktflade. Du bliver en del af et godt team med gode arbejdsforhold.


Danish Agro koncernen består af ca. 100 agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter. Vi transporterer produkter til og fra vores kunder over hele Danmark. Du bliver en del af et team på i alt syv disponenter, hvoraf de fleste er lokaliseret i Galten. På landsplan får du desuden 560 kollegaer og bliver en del af en koncern med ca. 5.000 medarbejdere.


Få ansvar for planlægning for egen gruppe
Du vil efter oplæring primært få ansvaret for tipbiler, som du skal planlægge den daglige kørsel for, og vil i den forbindelse have tæt kontakt til vores kundeservicecenter i Sjølund, som modtager ordrer fra kunderne.

Som en del af et team vil du naturligvis også afløse for dine disponentkollegaer i perioder og vil i den forbindelse også kunne komme til at disponere stykgodsbiler, foder-tankbiler og suge/blæsebiler, lige som du vil hjælpe til med ad-hoc opgaver der ligger i afdelingen. Derudover er der også faste administrative opgaver i jobbet.

Stillingen er på fuld tid, og du kommer til at indgå i en vagtordning, hvor du varetager alle henvendelser, der er uden for normal arbejdstid. I spidsperioder kan der forekomme overarbejde. Dine primære opgaver bliver at:

  • Planlægge kørsel, herunder vagt- og ferieplanlægning for chaufførerne
  • Opfølgning på chaufførernes kørehviletid, samt tjek af timesedler
  • Opfølgning på logbøger, samt overholdelse af retningslinjer og procedurer
  • Varetage administration, bilregnskab samt hjælpe kollegaer


Det er en fordel, hvis du har erfaring med manuel kørselsplanlægning og kendskab til at arbejde med chauffører og/eller grovvarebranchen, men det er ikke et krav for at varetage stillingen.


Et godt overblik og veludviklet planlægningsgen
Som disponent i Danish Agro er det vigtigt, at du kan møde både kunder, kollegaer og chauffører med et smil – også i telefonen. Og så er det vigtigt, at du har et godt overblik og er en god koordinator, så kørslen går op i en højere enhed. Vi forestiller os desuden, at du er dygtig til Microsoft Office-programmerne. Vi har vores eget ERP-system, som vi lærer dig. Derudover forventer vi at du taler og skriver flydende dansk, og kan du engelsk er det en fordel.

Vi tilbyder dig desuden en arbejdsgiveradministreret behandlingsforsikring samt mulighed for at tilmelde dig morgenmads-og frokostordning.


Arbejdsadresse
Danish Agro, Kornmarken 1, 8464 Galten. Se på kort.

 

Lyder det som noget for dig?

Er du klar til at søge stillingen, kan du sende din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til job@danishagro.dk.

Vi afholder løbende samtaler, og stopper søgning når den rette kandidat er fundet. Vi ønsker stillingen besat snarest muligt.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Yderligere info

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte

Jan Erik Frønsdal Toft
Transportchef
Tel 8887 4664 eller 2041 0864

Om Danish Agro

Om Danish Agro

Danish Agro koncernen er ejet af ca. 9.000 danske landmænd og består af ca. 100 agroindustrielle selskaber i ind- og udland.

I alt beskæftiger vi godt 5.000 medarbejdere.

Markedsleder

Vi er blandt de førende på vores felt, også uden for Danmark, og alt, hvad vi gør, gør vi for at være den bedst mulige samarbejdspartner for landmænd, der kræver produkter, serviceydelser og medarbejdere af høj kvalitet.

Cultivating Value​

Vores daglige fokus er at skabe og sikre værdi for vores ejere og kunder – vi kalder det Cultivating Value.

Alle koncernens medarbejdere bidrager til værditilvækst hos den enkelte landmand. Vi er med fra jord til bord, og det er vi rigtig stolte af.

  • Oplev Danish Agro

    Se filmen og få et indblik i koncernens omfang, virke og formål.

    På fem minutter får du indblik i vores grundlæggende værdier og kultur - og ikke mindst vores daglige fokus: At skabe og sikre værditilvækst for vores kunder.

    Vi kalder det Cultivating Value - vi ’dyrker’ bogstaveligt talt værdi, og alle vores beslutninger tager sit afsæt i dette fokus.