IT TEST OG RELEASE MANAGER SØGES TIL STOR GROVVAREKONCERN

Har du lyst til at være en del af en international virksomhed i vækst?

Som Test og Release Manager bliver du vores nøgleperson i udviklingen og vedligeholdelsen af koncernens D365 platform.​ Du får det overordnede ansvar for, at alle vores systemstrenge i vores D365 platform altid er testede og up-to-date.

Du kommer til at stå i spidsen for udvikling, vedligehold og gennemførelse af koncernens test- og releasestrategier herunder planlægning af test og releases for alle systemer i D365 platformen. Dette inkluderer tæt kommunikation og samarbejde med interessenter i de mange selskaber i koncernen. 


Som Test og Release Manager kommer du til at arbejde med:

  • Udarbejdelse af teststrategi
  • Etablering og ledelse af testteams og testforløb
  • Udarbejdelse af testplaner
  • Udvikling af automatiseret test
  • Udarbejdelse af test guides, træningsdokumentation samt video
  • Support og støtte af mindre erfarne testkoordinatorer og testere
  • Testafslutningsrapportering
  • Implementering og styring af virksomhedens releaseprocesser
  • Vedligeholdelse af releasekalender
  • Releasekoordinering omkring udgivelser fra ISV’er
  • Samarbejde med udviklingsprojekterne om releasekoordinering og D365 miljøer
  • Samarbejde med Releaseteams hos partneres
  • Sikre at alle interessenter holdes informeret om Releaseaktiviteter
  • Releaserapportering


Du bliver en del af projektafdelingen, og arbejdet udføres med udgangspunkt i Galten, hvor koncern IT er placeret. Der skal dog påregnes rejsedage i ind- og udland.
 

Dine kvalifikationer
Vi søger en erfaren og fokuseret person med et bredt IT-kendskab og dokumenterede kompetencer indenfor test og release. Som person er du proaktiv, positiv og udadvendt med naturligt drive for at få tingene til at ske.
 

Derudover forventes:

  • Kendskab til brugen af Microsoft udviklingsværktøjer som DevOps og LCS
  • Stærk procesforståelse
  • Erfaring som projektleder ses som en fordel
  • Erfaring med at skrive test-/releasestrategier, -planer og -rapporter er et must
  • Erfaring med kommunikation og samarbejde bredt i en koncern
  • Erfaring i samarbejde med IT Service leverandører


Du evner at se den røde tråd i strategien og holder fokus, for du er typen, der tager ejerskab og følger opgaven helt til dørs. Du er struktureret og formår at holde gang i flere sideløbende opgaver og samtidig sørge for, at dokumentationen er i orden. 


Arbejdsadresse
Danish Agro, Kornmarken 1
8464 Galten. Se på kort.

 

Er du interesseret?

Lyder dette som stillingen for dig, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt.

Vi holder løbende samtaler, og stopper søgningen når den rette kandidat er fundet.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

 

SØG STILLINGEN

Yderligere info

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte

Anders Jakobsen
IT-Senior Project Manager
Tel 2780 3020

Om Danish Agro

Om Danish Agro

Danish Agro koncernen er ejet af 10.500 danske landmænd og består af ca. 100 agroindustrielle selskaber i ind- og udland.

I alt beskæftiger vi godt 5.000 medarbejdere.

Markedsleder

Vi er blandt de førende på vores felt, også uden for Danmark, og alt, hvad vi gør, gør vi for at være den bedst mulige samarbejdspartner for landmænd, der kræver produkter, serviceydelser og medarbejdere af høj kvalitet.

Cultivating Value​

Vores daglige fokus er at skabe og sikre værdi for vores ejere og kunder – vi kalder det Cultivating Value.

Alle koncernens medarbejdere bidrager til værditilvækst hos den enkelte landmand. Vi er med fra jord til bord, og det er vi rigtig stolte af.

  • Oplev Danish Agro

    Se filmen og få et indblik i koncernens omfang, virke og formål.

    På fem minutter får du indblik i vores grundlæggende værdier og kultur - og ikke mindst vores daglige fokus: At skabe og sikre værditilvækst for vores kunder.

    Vi kalder det Cultivating Value - vi ’dyrker’ bogstaveligt talt værdi, og alle vores beslutninger tager sit afsæt i dette fokus.