STILLINGEN ER BESAT

Beklager, du kommer for sent - men du er velkommen til at se, om vi har andre jobs, der passer til dig...

Se andre stillinger

Logistikkoordinator/Speditør søges

Har du erfaring med koordinering og håndtering af aktiviteter indenfor logistik/spedition? Så kan du blive en del af et team af erfarne og hjælpsomme kollegaer i en veletableret virksomhed i vækst


Bliv en del af DLA Agro og bidrag til et godt team
I Galten nær Aarhus bliver du en del af Logistikgruppen i DLA Agro, hvor du får 12 kolleger. DLA Agro er et indkøbsselskab som udelukkende sælger engros til grovvareselskaber inden for landbruget.

Som logistikkoordinator vil du varetage opgaver indenfor både booking af transporter, ordrebehandling, afregning og generel kundeservice samt disponering af lagerbeholdninger. Du skal i høj grad være servicerende og sætte pris på et godt samarbejde med kunder, leverandører og kollegaer.

Som en del af rollen vil du skulle tilegne dig et kendskab til DLA Agro’s rolle i Danish Agro koncernen. Du vil opnå et godt branchekendskab og du anvender dette til at have et fokus på minimering af omkostninger, og være god til at koordinere og samarbejde på tværs af organisationen og de tilknyttede virksomheder. 



Arbejdsopgaver​
Dine primære ansvarsområder er:

  • Ansvar for transport og logistik i forbindelse med indkøb og salg, herunder koordinere, booke, advisere og afregne
  • Koordinering af leverings- og afhentningstidspunkter gennem tæt samarbejde med leverandører
  • Eksekvere salgs- og købsordrer og kontrakter i vores ERP-system, samt opdatere priser i ERP-systemet
  • Disponere lagerbeholdning herunder optimere så lager passer til forbrug
  • At sikre tilfredse kunder som modtager den service de forventer
  • Håndtere reklamationer
  • Arbejdsfunktionerne udføres i.h.t. gældende lovgivning samt i overensstemmelse med DLA Agros/Scanfedts kvalitetshåndbog



Dine kvalifikationer
Den rette person til jobbet sætter stort pris på godt samarbejde og er glad for at arbejde i teams. Du træder til, når der er travlt og hjælper gerne kollegaer på tværs af organisationen. Du er dygtig til at organisere og planlægge dit arbejde, så du kommer i mål med dine opgaver, men er samtidig fleksibel, når nye opgaver med korte deadlines falder på dit bord.

Derudover forestiller vi os, at du har:

  • Minimum 2 års erfaring med logistik og spedition
  • Erhvervsakademiuddannelse f.eks. Logistikøkonom suppleret med erfaring indenfor spedition eller speditøruddannelsen
  • Flydende dansk og engelsk, gerne tysk i skrift og tale



Vi tilbyder
En fast 37-timers funktionærstilling med pensionsordning og sundhedsforsikring. Du bliver en del af et stærkt team, hvor vi i dagligdagen har en familiær stemning, og er gode til at samarbejde på kryds og tværs. I perioder er der travlt, men vi lykkes altid sammen.



Arbejdsadresse
Danish Agro, Kornmarken 1, 8464 Galten. Se på kort.



Vi glæder os til at høre fra dig.

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning og CV til job@danishagro.dk.

Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale så søg stillingen hurtigst muligt.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Yderligere info

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte

Ulrik Juul Larsen
Logistics Manager
Tel 8887 5023

Om DLA Agro

Om DLA Agro

DLA Agros formål er at indkøbe produkter inden for områderne foderråvarer, gødning, planteværn, plastik, net og bindegarn til medlemmerne og via deres indkøbsvolumen at sikre, at produkterne indkøbes til konkurrencedygtige priser. 

En del af Danish Agro koncernen

DLA Agro er Danish Agro koncernens fælles indkøbsselskab, som gennem koordineret indkøb servicerer dets medlemmer i Skandinavien og i Østersøregionen. Koncernen består af ca. 100 agroindustrielle selskaber i ind- og udland, som alle har den overordnede målsætning at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter.

Cultivating Value​

Vores daglige fokus er at skabe og sikre værdi for vores ejere og kunder – vi kalder det Cultivating Value.

Alle koncernens medarbejdere bidrager til værditilvækst hos den enkelte landmand. Vi er med fra jord til bord, og det er vi rigtig stolte af.

  • Oplev Danish Agro

    Se filmen og få et indblik i koncernens omfang, virke og formål.

    På fem minutter får du indblik i vores grundlæggende værdier og kultur - og ikke mindst vores daglige fokus: At skabe og sikre værditilvækst for vores kunder.

    Vi kalder det Cultivating Value - vi ’dyrker’ bogstaveligt talt værdi, og alle vores beslutninger tager sit afsæt i dette fokus.