STILLINGEN ER BESAT

Beklager, du kommer for sent - men du er velkommen til at se, om vi har andre jobs, der passer til dig...

Se andre stillinger

Produktionschef

Er du en synlig og empatisk leder, som brænder for effektivitets- og kvalitetsforbedringer samt løbende udvikling og optimering af produktionen? Så er denne stilling måske noget for dig.

Med reference til COO får du ansvaret for virksomhedens produktion og lagerfunktion, herunder ledelsesansvar for fem funktionærer med ansvar for produktion, planlægning, vedligeholdelse og lager og ca. 40 medarbejdere fordelt på fire skiftehold.
 
Du vil få en bred snitflade internt i organisationen til ledere og medarbejdere i alle afdelinger.
 
 
Blandt dine opgaver vil være:
  • Overordnet daglig ledelse af produktion og lager 
  • Lean og øget digitalisering i produktionen
  • Være en synlig og empatisk leder, der møder vores medarbejdere i øjenhøjde
  • Sikre at kvalitets- og sikkerhedskrav fra myndigheder, kvalitetsafdelingen og kunder bliver overholdt og implementeret i produktionen
  • Stå for rapportering og opfølgning inden for produktionsdata
  • Kommunikere åbent og indgå i en strategisk udvikling sammen med chefgruppen
  • Implementering og drift af stor fabriksudvidelse
  • Integrere ny version af Microsoft Navision i produktionen
  • Ansvar for udstyr, produktions- og lagerfaciliteter 
  • Ansvar for miljø og arbejdsmiljø samt deltage i sikkerhedsudvalget
 
Ovenstående er blot nogle af de daglige opgaver. Du vil arbejde på tværs af det strategiske og operationelle, og der vil derfor være såvel store som små opgaver, der dagligt skal håndteres. 
 
 
Din profil
Din retning inden for ingeniør- eller maskinmesterfaget er ikke afgørende. Derimod brænder du for dit fag, er teknisk stærk, nysgerrig og har solid ledelseserfaring samt konstant for øje at udvide dine kompetencer. 
 
Du har erfaring med optimeringsprojekter og kan arbejde systematisk med værktøjer til løbende forbedringer af processer og produktionsmetoder – og du kender teorierne. Du er løsnings- og udviklingsorienteret og god til at få din organisation med på dine idéer og dygtig til at eksekvere dine planer. 
 
Du er analytisk og struktureret, og du besidder et godt overblik og en god dømmekraft. Du kan håndtere mange opgaver på én gang og trives i en travl hverdag, hvor du sammen med dit team kan løfte barren til nye højder.
 
Din lederstil er delegerende og dialogorienteret, du er synlig og nærværende samt særdeles engageret og motiverende. Du har veludviklede kommunikationsevner, møder andre i øjenhøjde og har gennemslagskraft. Du er proaktiv og handlekraftig, har integritet og er loyal. 
 
Du er god til at varetage en daglig ledelse, hvor du både tænker strategisk og har en operationel og taktisk tilgang til dagligdagens opgaver. Du har forståelse for at gode samarbejdsevner, motivation og spredning af arbejdsglæde er en væsentlig forudsætning for succes i jobbet, og ”modvind” slår dig ikke ud af kurs. Kort sagt er du robust og stortrives i en lederrolle, hvor du opnår stærke relationer og resultater gennem god ledelse. 
 
 
Vi tilbyder
Løn efter kvalifikationer, god pensionsordning, kantineordning, sundhedssikring samt en aktiv personaleforening. Vi har en åben, uformel og humoristisk omgangstone.
 
 
Arbejdssted
Vilomix A/S, Sjellebrovej 10, Lime, 8544 Mørke. Se på kort

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning og dit CV til job@vilomix.dk hurtigst muligt.

Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Yderligere info

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte

Jan Løkken
COO
+45 6026 5970

Maj Schøler Fausing
HR-chef
+45 2892 2478

Om Vilomix

Om Vilomix

Vilomix producerer kundetilpassede vitamin- og mineralblandinger til husdyrproducenter samt til foderstofindustrien. Herudover har selskabet betydelige aktiviteter inden for veterinærmedicin, genetik og farm supply-produkter.

Læs mere på vilomix.dk

Omfang

Vilomix er i dag en markant spiller på det europæiske marked og sælger sine produkter i mere end 25 lande. Det er Vilomix’ politik at have en høj standard på varernes kvalitet, serviceydelser og faglig viden. Vilomix koncernen beskæftiger ca. 580 medarbejdere.

Danish Agro koncernen

Vilomix International Holding A/S er en del af Danish Agro koncernen, som består af ca. 100 agroindustrielle selskaber i ind- og udland. Alle har den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter.

  • Oplev Vilomix

    Se filmen og få et indblik i Vilomix' omfang, virke og formål.

    Vilomix har siden 1979 udviklet sig til en af de førende udbydere af premix og viden til foderstofindustrien og professionelle husdyrproducenter og aqua-kulturer i Danmark og på det internationale marked.

    Vilomix har viden om næringsstoffer, og hvordan de skal kombineres for at udgøre et næringsrigt foder, der giver optimal produktion for husdyrsproducenten, og som belaster miljøet minimalt.