STILLINGEN ER BESAT

Beklager, du kommer for sent - men du er velkommen til at se, om vi har andre jobs, der passer til dig...

Se andre stillinger

Lead buyer

Har du vindermentalitet? Er du stærk i din kommunikation? Er du god til at skabe relationer? Når du dine mål? Kan du nikke ja til ovenstående - kan stillingen som Lead buyer i Vilomix være noget for dig.

Bliv en del af Vilomix A/S
Vilomix producerer kundetilpassede vitamin- og mineralblandinger til danske og udenlandske husdyrproducenter samt til foderstofindustrien. Som en af markedslederne inden for branchen fortsætter vi vores succes og har derfor behov for en ny Lead buyer af den ”tunge” slags.

Vores hovedkontor ligger i Lime nord for Aarhus, og her bliver du en del af centralindkøb. Stillingen byder på en bred kontaktflade til leverandører over hele verden, ligesom du kan se frem til et tæt samarbejde med tre kolleger i Shanghai.

Som vores nye Lead buyer får du en ansvarstung og alsidig rolle, hvor du sammen med de øvrige indkøbere får ansvar for indkøb af råvarer, såsom vitaminer, mineraler, aminosyrer, fosfater og lignende fra hele verden. Vi bruger fx over 50 % af vores indkøbsbudget i Kina, og vi importerer blot fra Kina over 1.000 containere om året. Vi auditerer leverandører og besøger indkøbsmesser i hele verden, så der vil være noget rejseaktivitet.

Vi har fabrikker i Danmark, Norge, Sverige, Polen, Finland, Letland og Rusland med lokale indkøbere, så det vil være nødvendigt at være vedholdende, beslutningsdygtig og robust, fordi vi her fra centralindkøb vil forlange, at vi finder fællesnævnere, hvilket oftest betyder, at vores datterselskaber skal købe råvarer fra vores leverandører. Dette indebærer ofte interne forhandlinger, hvorfor berøringsfladen er meget stor.

Vi køber for store beløb og forhandler sammen med vores partnere i Tyskland og Frankrig aftaler for endnu større beløb, så stillingen kræver, at du ikke er bange for store tal eller for at tage en kalkuleret risiko på et ofte volatilt marked. Endvidere vil du i mange situationer skulle være forhandlings- og delegationsleder.

Din dag som Lead buyer går med at følge udviklingen i markedet, hvor du har fingeren på pulsen og ser på tendenser worldwide. Med fokus på værdiskabende indkøb, forventer vi af dig, at:

  • Du har 5-10 års indkøbserfaring
  • Du kan bruge din erfaring til at forudse markedstendenser og træffe beslutninger
  • Du formår at indgå aftaler og vælge leverandører
  • Du har erfaring med risk management
  • Du har god talforståelse og er kvalitetsbevidst
  • Du har overblik og er vant til at arbejde struktureret
  • Du har et positivt livssyn
  • Du kan minimum forhandle på engelsk på topniveau
  • Du har en videregående kommerciel eller teknisk uddannelse
  • Produkt- og markedskendskab er en klar fordel, men ikke et krav
     

Arbejdsadresse: Sjellebrovej 10, 8544 Mørke. Se på kort.

 

Lyder det som noget for dig?

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV til os hurtigst muligt.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Søg stillingen

Yderligere info

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte

Frank Jørgensen
Indkøbsdirektør
Tel 2120 2353

Maj Schøler Fausing
HR-chef
Tel 2892 2478

Om Vilomix

Om Vilomix

Vilomix producerer kundetilpassede vitamin- og mineralblandinger til husdyrproducenter samt til foderstofindustrien. Herudover har selskabet betydelige aktiviteter inden for veterinærmedicin, genetik og farm supply-produkter.

Læs mere på vilomix.dk

Omfang

Vilomix er i dag en markant spiller på det europæiske marked og sælger sine produkter i mere end 25 lande. Det er Vilomix’ politik at have en høj standard på varernes kvalitet, serviceydelser og faglig viden. I 2017 forventer Vilomix koncernen, der beskæftiger ca. 580 medarbejdere, at omsætte for 2,5 mia. kr.

Danish Agro koncernen

Vilomix International Holding A/S er en del af Danish Agro koncernen, som består af ca. 100 agroindustrielle selskaber i ind- og udland. Alle har den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter.

  • Oplev Vilomix

    Se filmen og få et indblik i Vilomix' omfang, virke og formål.

    Vilomix har siden 1979 udviklet sig til en af de førende udbydere af premix og viden til foderstofindustrien og professionelle husdyrproducenter og aqua-kulturer i Danmark og på det internationale marked.

    Vilomix har viden om næringsstoffer, og hvordan de skal kombineres for at udgøre et næringsrigt foder, der giver optimal produktion for husdyrsproducenten, og som belaster miljøet minimalt.