Studentermedhjælper til HR Legal & Compliance

I Danish Agros HR-afdeling mangler vi en proaktiv og struktureret studentermedhjælper, der kan indgå i vores compliance arbejde samt supportere på diverse projekter i afdelingen.


Bliv en del af Danish Agro
Danish Agro er en samling af 100 agroindustrielle selskaber i ind- og udland. Sammen hjælper vi danske og internationale landmænd med kvalitetsprodukter og serviceydelser, som skaber værdi hos den enkelte.

Du bliver en del af et mindre team, hvor vi arbejder med HR-udvikling, -drift og compliance.



Dine primære arbejdsopgaver, vil være: 

  • Supportere på compliance relaterede opgaver, eksempelvis udarbejdelse af ansættelsesbeviser, disciplinære dokumenter osv.
  • Opdateringer af personalepolitikker og retningslinjer i personalehåndbog
  • Generelle lettere administrative ad hoc opgaver
  • Supportere organisationen og vores Head of Legal & Compliance i det fortsatte arbejde med udrulning af GDPR-projektet i DK og udland
  • Data håndtering i forhold til implementering af nyt HR-system


Derudover vil du varetage generelle ad-hoc opgaver, både på Compliance området, men også som support til den øvrige HR-afdeling.

Din arbejdstid bliver cirka 15 timer om ugen, vi forestiller os at det bliver tirsdag og torsdag, men det afhænger af din studieplan og vores behov. 



Dine kvalifikationer
Du læser på overbygningen af jura. Det kan enten være som cand.merc.jur eller cand.jur. 
Du er detaljeorienteret og går ikke på kompromis med kvaliteten i dit arbejde. Vi forventer at du kan arbejde meget systematisk, og at struktur er naturligt for dig.



Derudover forventer vi, at du har:

  • Gode IT-kundskaber og behersker din PC til fingerspidserne, herunder eksempelvis Excel
  • Evnen til at arbejde selvstændigt og udføre opgaverne omhyggeligt
  • Er serviceminded, smilende og har et godt humør


Det vil endvidere være en fordel, at du har kendskab til ansættelsesret, personaleret og persondataret.



Vi tilbyder
En spændende og alsidig stilling, hvor du har rig mulighed for at udvikle dine kompetencer og sparre med erfarne og dedikerede kolleger. 
Ansættelsesforholdet er tidsbegrænset i en periode på 1,5 til 2 år afhængigt af den konkrete aftale.



Arbejdsadresse
Danish Agro, Kornmarken 1, 8464 Galten. Se på kort.
 

Lyder det som noget for dig?

Vi afholder løbende samtaler og stopper søgningen, når den rette kandidat er fundet.

Send din korte ansøgning og CV til job@danishagro.dk.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Yderligere info

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte

Mads Laulund
Head HR Legal & Compliance
Tel 6026 5959

Om Danish Agro

Om Danish Agro

Danish Agro koncernen er ejet af 10.500 danske landmænd og består af ca. 100 agroindustrielle selskaber i ind- og udland.

I alt beskæftiger vi godt 5.000 medarbejdere.

Markedsleder

Vi er blandt de førende på vores felt, også uden for Danmark, og alt, hvad vi gør, gør vi for at være den bedst mulige samarbejdspartner for landmænd, der kræver produkter, serviceydelser og medarbejdere af høj kvalitet.

Cultivating Value​

Vores daglige fokus er at skabe og sikre værdi for vores ejere og kunder – vi kalder det Cultivating Value.

Alle koncernens medarbejdere bidrager til værditilvækst hos den enkelte landmand. Vi er med fra jord til bord, og det er vi rigtig stolte af.

  • Oplev Danish Agro

    Se filmen og få et indblik i koncernens omfang, virke og formål.

    På fem minutter får du indblik i vores grundlæggende værdier og kultur - og ikke mindst vores daglige fokus: At skabe og sikre værditilvækst for vores kunder.

    Vi kalder det Cultivating Value - vi ’dyrker’ bogstaveligt talt værdi, og alle vores beslutninger tager sit afsæt i dette fokus.