STILLINGEN ER BESAT

Beklager, du kommer for sent - men du er velkommen til at se, om vi har andre jobs, der passer til dig...

Se andre stillinger

Operatør til dag- og aftenhold

Vilomix søger en proces-/industrioperatør til dag- og aftenholdet i vores produktion i Lime med tiltrædelse snarest muligt.

Som operatør i vores produktion kommer du til at indgå i et fleksibelt team med varierende opgaver. Du får 40 dygtige og engagerede kollegaer. Produktionen er bemandet 24/7 og producerer dagligt ca. 300 tons varer.
 
 
Arbejdsopgaver
  • Betjening af halv-/helautomatiske proces-/tappeanlæg
  • Påfyldning af produkter
  • Planlægning og rapportering af produktionen
  • Kvalitetskontrol og registrering af kvantitet og kvalitet
  • Truckkørsel
  • Rengøring og diverse forefaldende opgaver
 
 
Ønsket profil
Du er rolig, robust og stabil, har godt humør og er positivt indstillet. Du kan arbejde både selvstændigt og i teams. Du kan holde hovedet koldt i pressede situationer og er sikkerhedsmæssig velfunderet, kvalitetsbevist og struktureret.
 
Du skal udvise en god kollegial adfærd med en fleksibel holdning til arbejdstider/overtid. Yderligere kræves det, at du har en god fysik og arbejder stabilt.
 
 
Kvalifikationer
  • God til at samarbejde
  • Gaffeltruckcertifikat
  • Taler, læser og skriver dansk
  • PC-kendskab på brugerniveau
  • Fleksibel i forhold til vagtplan
 
 
Vi tilbyder
  • Et job med mulighed for en varieret hverdag i en virksomhed, der aldrig står stille.
  • En personaleforening der løbende afholder arrangementer for alle.  
  • God kantineordning, sundhedssikring, pensionsordning og løn efter kvalifikationer.
 
Tiltrædelse snarest muligt.
 
 
Arbejdssted
Vilomix, Sjellebrovej 10, Lime, 8544 Mørke. Se på kort.

Lyder det som noget for dig?

Ansøgning sendes snarest muligt til job@vilomix.dk.

Vi afholder løbende samtaler og stopper søgningen, når den rette kandidat er fundet. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Yderligere info

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte

Jimmi Nielsen
Produktionskoordinator
+45 2892 2998

Michael Gantriis
Produktionskoordinator
+45 2965 6739

Om Vilomix

Om Vilomix

Vilomix producerer kundetilpassede vitamin- og mineralblandinger til husdyrproducenter samt til foderstofindustrien. Herudover har selskabet betydelige aktiviteter inden for veterinærmedicin, genetik og farm supply-produkter.

Læs mere på vilomix.dk

Omfang

Vilomix er i dag en markant spiller på det europæiske marked og sælger sine produkter i mere end 25 lande. Det er Vilomix’ politik at have en høj standard på varernes kvalitet, serviceydelser og faglig viden. I 2017 forventer Vilomix koncernen, der beskæftiger ca. 580 medarbejdere, at omsætte for 2,5 mia. kr.

Danish Agro koncernen

Vilomix International Holding A/S er en del af Danish Agro koncernen, som består af ca. 100 agroindustrielle selskaber i ind- og udland. Alle har den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter.

  • Oplev Vilomix

    Se filmen og få et indblik i Vilomix' omfang, virke og formål.

    Vilomix har siden 1979 udviklet sig til en af de førende udbydere af premix og viden til foderstofindustrien og professionelle husdyrproducenter og aqua-kulturer i Danmark og på det internationale marked.

    Vilomix har viden om næringsstoffer, og hvordan de skal kombineres for at udgøre et næringsrigt foder, der giver optimal produktion for husdyrsproducenten, og som belaster miljøet minimalt.