STILLINGEN ER BESAT

Beklager, du kommer for sent - men du er velkommen til at se, om vi har andre jobs, der passer til dig...

Se andre stillinger

Driftsleder til økologisk foderproduktion

Vil du lede produktionen i en lokal afdeling i en af Danmarks største grovvarevirksomheder - og samtidig have muligheden for at sætte dit præg på kommende forandringer i driften?

Du får en afvekslende hverdag med overordnet ansvar for de ansatte og den daglige drift af Danish Agros økologiske foderfabrik i Janderup. Udover dig har vi 5-6 ansatte, der holder fabrikken kørende i dag-, aften- og nattehold. 
 
 
Velkommen hos Danish Agro
Du bliver en del af en de største landbrugskoncerner i markedet rundt om Østersøen. Danish Agro koncernen består af ca. 100 agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter.
 
 
Hands-on leder med ansvar
Som driftsleder udfylder du mange forskellige roller på fabrikken. Du tilrettelægger både din egen og dine medarbejderes hverdag. Du varetager således den daglige lederfunktion, men samtidig er du en aktiv del af produktionerne på lige fod med alle andre, når der er brug for det.
 
Mere konkret består dine daglige opgaver i at:
 
  • Sikre afvikling af den daglige produktion gennem produktionsplanlægning
  • Lede personalet, herunder rekruttering, vagt- og ferieplanlægning samt lønindberetning
  • Sikre at kvalitetskrav opfyldes, og at alle procedurer overholdes
  • Sikre overholdelse af fabrikkens budgetter 
  • Ansvar for vedligeholdelse af bygninger og tekniske anlæg på fabrikken.
     
 
Samarbejde og sparring på tværs
Du refererer til driftschefen, og derudover vil du indgå i et netværk med de øvrige driftsledere på vores seks andre danske fabrikker. Her har du rig mulighed for sparring, ligesom I samarbejder om eventuelle projekter og forbedringstiltag. Herudover er logistik-, kvalitets- og salgsafdelingen dele af din daglige berøringsflade i forbindelse med afviklingen af produktionen. 
 
Du kommer til at varetage en rolle, der spænder bredt for samtidig med, at du løser mere rutineprægede opgaver i den daglige drift, er du også med til at implementere strategisk tiltag og forandringer på det operationelle niveau. Det er dit ansvar at kommunikere de overordnet målsætninger, du får fra din ledelse til delmål for dine medarbejdere. 
 
 
Leder med gode kommunikationsevner
 
  • Du har erfaring med ledelse af mindre teams – enten som leder, mellemleder eller teamleder.
  • Du har gerne fagrelevant erfaring fra en lignende branche, såsom anden foder-, pet food- eller fødevareproduktion.
  • Du har et fornuftigt IT-kendskab.
     
     

Arbejdsadresse
Danish Agro, Hannevangvej 110, 6851 Janderup. Se på kort.

Lyder det som noget for dig?

Vi afholder løbende samtaler og stopper søgningen, når den rette kandidat er fundet, så send din ansøgning og CV til job@danishagro.dk snarest. 

Vi forventer opstart hurtigst muligt, senest d. 1. juni 2018.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Yderligere info

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte

Morten Petri Jensen
Koncernproduktionsdirektør
Tel 2012 0892

Om Danish Agro

Om Danish Agro

Danish Agro koncernen er ejet af 10.500 danske landmænd og består af ca. 100 agroindustrielle selskaber i ind- og udland.

I alt beskæftiger vi godt 5.000 medarbejdere.

Markedsleder

Vi er blandt de førende på vores felt, også uden for Danmark, og alt, hvad vi gør, gør vi for at være den bedst mulige samarbejdspartner for landmænd, der kræver produkter, serviceydelser og medarbejdere af høj kvalitet.

Cultivating Value​

Vores daglige fokus er at skabe og sikre værdi for vores ejere og kunder – vi kalder det Cultivating Value.

Alle koncernens medarbejdere bidrager til værditilvækst hos den enkelte landmand. Vi er med fra jord til bord, og det er vi rigtig stolte af.

  • Oplev Danish Agro

    Se filmen og få et indblik i koncernens omfang, virke og formål.

    På fem minutter får du indblik i vores grundlæggende værdier og kultur - og ikke mindst vores daglige fokus: At skabe og sikre værditilvækst for vores kunder.

    Vi kalder det Cultivating Value - vi ’dyrker’ bogstaveligt talt værdi, og alle vores beslutninger tager sit afsæt i dette fokus.